--------------------------------------------------------------------------------
Lungeemboli
Indledning
Akut Lungeemboli (LE) er en hyppigt forekommende lidelse blandt hospitaliserede patienter, og er ubehandlet forbundet med betydelig mortalitet og morbiditet.
LE optræder hyppigst hos disponerede individer med øget tendens til venøs thrombose på baggrund af abnorm hæmostase og/eller nedsat venøst flow for eksempel ved malign lidelse, immobilisering, kroniske kardiopulmonale sygdomme, kirurgi og dehydrering.
Symptomatologi
Den kliniske manifestation af LE udgør et bredt spektrum fra det asymptomatiske til pludselig død. Symptomatologien er korreleret til emboliens størrelse, men er særdeles varierende og vil ofte variere over tid.
Ved submassiv LE (<35>35 % obstruktion af lunge-kredsløbet) også kan ses synkoper, kardiovaskulær chock, cyanose, halsvenestase og brystsmerter.
Tilstedeværelsen af en eller flere af ovenstående symptomer og kliniske fund bør, specielt ved samtidig tilstedeværelse af disponerende faktorer, rejse mistanke om LE og medføre yderligere diagnostisk udredning.
Den kliniske manifestation af LE udgør et bredt spektrum fra det asymptomatiske til pludselig død. Symptomatologien er korreleret til emboliens størrelse, men er særdeles varierende og vil ofte variere over tid.
Ved submassiv LE (<35>35 % obstruktion af lunge-kredsløbet) også kan ses synkoper, kardiovaskulær chock, cyanose, halsvenestase og brystsmerter.
Tilstedeværelsen af en eller flere af ovenstående symptomer og kliniske fund bør, specielt ved samtidig tilstedeværelse af disponerende faktorer, rejse mistanke om LE og medføre yderligere diagnostisk udredning.
Undersøgelser
Basale undersøgelser:
EKG, arteriepunktur, røntgen af thorax, sædvanlige indlæggelsesblodprøver, APTT, INR, thrombocytter og D-dimer.
Disse undersøgelser har alle en lav sensitivitet og specificitet for LE, og er primært af diffentialdiagnostisk værdi. Metoderne kan således ikke anvendes til at udelukke LE, men kan specielt ved typiske fund som f. eks højresidig belastning på EKG og lav PaO2 og PaCO2 i arteriepunkturen bestyrke mistanken om LE.
Basale undersøgelser:
EKG, arteriepunktur, røntgen af thorax, sædvanlige indlæggelsesblodprøver, APTT, INR, thrombocytter og D-dimer.
Disse undersøgelser har alle en lav sensitivitet og specificitet for LE, og er primært af diffentialdiagnostisk værdi. Metoderne kan således ikke anvendes til at udelukke LE, men kan specielt ved typiske fund som f. eks højresidig belastning på EKG og lav PaO2 og PaCO2 i arteriepunkturen bestyrke mistanken om LE.
Diagnostisk strategi I
Ved kliniske tegn til kredsløbspåvirkning (puls > 100 og systolisk blodtryk <> 100 mmHg) foretages lunge perfusions/ventilationsskintigrafi. Undersøgelsen udføres akut/subakut i nuklearmedicinsk afdeling på alle hverdage mellem 8.00-16.00. Der træffes aftale om akut/subakut undersøgelse ved telefonisk kontakt til vagthavende på Nuklearmedicinsk afdeling.
I tvivlstilfælde kan der eventuelt henvises til spiral-CT.
Det er et krav at der foreligger et nyt thoraxrøntgen (< 48 timer gammelt), og patienten skal medbringe dette til undersøgelsen.
Ved kliniske tegn til kredsløbspåvirkning (puls > 100 og systolisk blodtryk <> 100 mmHg) foretages lunge perfusions/ventilationsskintigrafi. Undersøgelsen udføres akut/subakut i nuklearmedicinsk afdeling på alle hverdage mellem 8.00-16.00. Der træffes aftale om akut/subakut undersøgelse ved telefonisk kontakt til vagthavende på Nuklearmedicinsk afdeling.
I tvivlstilfælde kan der eventuelt henvises til spiral-CT.
Det er et krav at der foreligger et nyt thoraxrøntgen (< 48 timer gammelt), og patienten skal medbringe dette til undersøgelsen.
Behandling
Behandlingstrategien afhænger af om patienten er hæmodynamisk påvirket.
Behandlingstrategien afhænger af om patienten er hæmodynamisk påvirket.
Basal behandling og observation
-Alle patienter mistænkt for LE påbegynder Innohep (se instruks om DVT).
-Ved tegn til hypoksi gives nasal ilttilskud.
-Ved tegn til kredsløbspåvirkning opsættes intravenøs væske.
-Ved pleurasmerter gives antiflogistika.
-BT og puls mindst hver 6. time, sengeleje indtil diagnosen er afklaret.
-Alle patienter mistænkt for LE påbegynder Innohep (se instruks om DVT).
-Ved tegn til hypoksi gives nasal ilttilskud.
-Ved tegn til kredsløbspåvirkning opsættes intravenøs væske.
-Ved pleurasmerter gives antiflogistika.
-BT og puls mindst hver 6. time, sengeleje indtil diagnosen er afklaret.
Massiv LE
Patienten overflyttes til kardiologisk afdeling B med henblik på thrombolysebehandling forudsat der ikke foreligger kontraindikationer herfor. Efter thrombolyse påbegyndes AK-behandling.
Patienten overflyttes til kardiologisk afdeling B med henblik på thrombolysebehandling forudsat der ikke foreligger kontraindikationer herfor. Efter thrombolyse påbegyndes AK-behandling.
Submassiv LE
Resulterer den parakliniske udredning i, at LE diagnosen frafaldes, ophøres umiddelbart med heparinbehandling.
Bekræftes diagnosen LE administreres Innohep subkutant i mindst 5 døgn og seponeres når INR for en samtidig marevanbehandling er i niveau..
Marevan påbegyndes når LE diagnosen er verificeret. Optimale forhold mellem effekt/blødningsrisiko er fundet ved INR på 2,0-3,0.
Varigheden af marevanbehandling følger de samme retningslinier som ved DVT
Patienten mobiliseres gradvist og observeres med blodtryk og puls hver 12. time.
Udarbejdet af Henrik D. Villadsen og revideret af Karen Kjær Pedersen Juni 2007
--------------------------------------------------------------------------------
Siden er sidst opdateret: 17-06-2008 af Odense Universitetshospital.
Resulterer den parakliniske udredning i, at LE diagnosen frafaldes, ophøres umiddelbart med heparinbehandling.
Bekræftes diagnosen LE administreres Innohep subkutant i mindst 5 døgn og seponeres når INR for en samtidig marevanbehandling er i niveau..
Marevan påbegyndes når LE diagnosen er verificeret. Optimale forhold mellem effekt/blødningsrisiko er fundet ved INR på 2,0-3,0.
Varigheden af marevanbehandling følger de samme retningslinier som ved DVT
Patienten mobiliseres gradvist og observeres med blodtryk og puls hver 12. time.
Udarbejdet af Henrik D. Villadsen og revideret af Karen Kjær Pedersen Juni 2007
--------------------------------------------------------------------------------
Siden er sidst opdateret: 17-06-2008 af Odense Universitetshospital.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar